Startside

Generationsskifte
Forretningsplanlægning Hvad gør vi Projektledelse Generationsskifte Midlertidig ledelse Hvem er vi Partnere Kontakt

 

 

Generationsskifte eller salg af virksomhed

En af de største beslutninger i en virksomhedsejers liv, er salget af hjertebarnet - selve virksomheden.

Det er en proces, der kan strække sig over flere år fra den første tanke opstår, og til virksomheden er overdraget til nye ejere. 

Værdien og attraktiviteten af en virksomhed bestemmes af mange faktorer. De vigtigste er det fremtidige indtjeningspotentiale og virksomhedens position på markedet, men også at virksomheden er velfungerende, med gode motiverede medarbejdere og velegnede, moderne processer er af stor betydning.

Før man sælger sin privatbolig, vil man rydde op både inde og ude, for at køberne skal få et godt indtryk. Man vil foretage reparationer og mindre moderniseringer. På samme måde kan man anskue salget af en virksomhed. Ud over at virksomheden fysisk bør optræde tillidsvækkende, skal virksomhedens værdigrundlag og processer være velbeskrevne og i orden.

Vi kan hjælpe med at klargøre din virksomhed til salg, og sikre dig en lykkelig handel, hvor både du, dine medarbejdere, dine kunder og den nye ejer bliver tilfredse.

Gennemførelsen af selve salget kræver særlige kompetencer. Her har vi indledt et tæt samarbejde med SAM Business Broker A/S, der gennem det sidste år har gennemført mere end 10 virksomhedshandler. SAM har stor erfaring i køb og salg af virksomheder, kapitalformidling og formidling af samarbejder. Derudover har SAM et stort netværk af potentielle købere, ligesom deres hjemmeside er et godt forum for køb og salg. 

 

 

 

Send e-mail til fj@cfjensen.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Senest opdateret: 22. januar 2003